Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

* Sådan kan slægtsforskning også bruges

torsdag 4. maj 2017 kl. 19:00 - 21:00

Kære medlem og andre interesserede i lokalhistorie

Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand har et spændende møde torsdag den 4. maj kl. 19 i Kulturhuset Brønden, som sikkert vil interessere dig.
Der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig.
Vi bruger slægtsforskning til at se nærmere på de 276 beboere i Brøndby Strand i 1925. Hvem var de, hvad beskæftigede de sig med og hvor kom de fra? Det har vores næstformand Hans Mølgaard gravet i arkiverne efter.
En af de større husstande i 1925 var handelsgartner Svend Bruun. Hans familie på fire personer var udvidet med to tjenestepiger, fem gartnere og otte gartnerielever, som boede og arbejdede på det der i dag har adressen Bådsmandsvej 34-36. Svend Bruun startede som handelsgartner ved Brøndby Strand i år 1900 og dyrkede alle slags grøntsager og frugt på friland. I drivhusene var der vin, tomater, nelliker og orkideer, og gartneriet var blandt Nordeuropas største gartnerier.
For at krydre foredraget med noget mere nutidigt har Hans Mølgaard set nærmere på vores to lokalpolitikere og deres rødder? Hvor kommer deres familier fra, og hvad kan man ellers finde om dem i arkiverne?
Hans Mølgaard har arbejdet med slægtsforskning i mange år og er en erfaren bruger af de mange forskellige arkiver fra fortiden. Kirkebøger, folketællinger, kort, byggesagsarkivet, luftfotos og meget andet kommer i spil, når fortiden skal frem i lyset.
Med venlig hilsen
Vagn Kjær-Hansen

Detaljer

Dato:
torsdag 4. maj 2017
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Arrangør

Lokalhistorisk Forening for Brøndby

Sted

Brønden
Brøndby Strand Centrum 60
Brøndby Strand, 2660
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside